JAGUAR House har sine rødder helt tilbage i de berømte sportsvogne som XK og E Typerne. I en lang årrække havde vi det største salg i Danmark af nyere JAGUAR vogne. Salget bestod af den klassiske Saloon, men mere end 200 E Typer er det også blevet til. I dag er det "de nye" S-Typer, der er bestseller.
I 1971 blev JAGUAR House A/S grundlagt af nuværende ejer Johan Bendixen. Forretningen blev de første 18 år markedsført under navnet Johan Bendixen A/S. I 1989 overtog vi navnet JAGUAR House A/S. Vi er således det ældste JAGUAR firma i Danmark med samme ejer og samme adresse i snart 35 år.
JAGUAR House A/S er altid først med det nye i brugt. Vi sørger altid for at have et bredt udvalg af alle modeller, lige fra den smukke XK8, de klassiske XJ-modeller til de populære X og S-Typer. De nye beskatningsregler ved firmabil har gjort at biler, der er fyldt tre år, er særdeles eftertragtede af det danske erhvervsliv.
Selvom de nyere modeller kræver et minimum af vedligeholdelse, forventer vor mangeårige og store kundeskare komplet service, hvorfor vi har landets største specialværksted med otte lifte.
Disse smukke biler opleves naturligvis bedst på tæt hold, og det skulle glæde os at byde Dem velkommen i vort showroom. De kan også kontakte os via E-mail eller telefon for yderligere information.
JAGUAR House serviceafdeling tilbyder komplet pleje af alle JAGUAR modeller, hvadenten det drejer sig om kosmetisk pleje, serviceftersyn, reparationer eller de helt store restaureringer.
Skulle skaden være sket, har vi det bedste samarbejde med samtlige forsikringsselskaber. Vort karosseriværksted benytter det mest moderne specialudstyr til JAGUAR, bl. a. Gillette opretterbænk med originale opretterværktøjer som de eneste i Danmark. Medarbejderne besidder stor faglig ekspertise og mange års erfaring med alle typer JAGUAR'er.
Vort reservedelslager hører til blandt landets største inden for sit felt, over 15.000 varenumre har vi registreret, og der findes næsten ikke den opgave vi ikke kan løse. Ring og tal med Bjarne hvis De mangler JAGUAR reservedele.
På disse sider præsenterer vi en oversigt over de mest almindelige JAGUAR modeller der handles hos JAGUAR House. Andre sjældnere modeller ses også med mellemrum i vort showroom, og skulle De ønske oplysninger om en specifik model, kontakt os da gerne for yderligere information. Denne modelbeskrivelse er naturligvis ikke fyldestgørende, idet der sideløbende findes mange andre modeller der i dag kun findes blandt samlere eller på museum.
JAGUAR XK (1948 - 1961)
Det var XK modellen, som skabte hele JAGUAR´s navn.
Fem Le Mans sejre fra 1951 til 1957 gav genlyd over hele verden. Eksporten til USA steg enormt, hvor man brugte bilen til daglig og kørte race med den i week-enden. XK´eren er absolut den mest sejrrige sportsvogn fra 50´erne.
Johan Bendixen har selv haft sin røde XK 150 S gennem snart 30 år som han aldrig skiller sig af med.
JAGUAR MK II (1960 1968)
MK II er måske den mest kendte JAGUAR af alle modeller.
Dens skulpturelle udseende og det meget smukke interiør appellerer til næsten alle som kan lide at på noget virkelig smukt.
JAGUAR E-Type (1961 1974)
E-Typen blev præsenteret på Geneve udstillingen i marts 1961. Dens strømlinede udseende, ydeevne og topfart på 240 km/t gjorde den til en værdig afløser af XK´erne.
Produktionstallet var mange gange større end dens konkurrenter: Ferrari, Maserati og Aston Martin.
Vi har solgt over 200 E-Typer, heraf ca. 50 12-cylindrede.
JAGUAR XJ-S (1975 1996)
XJ-S er nok den mest repræsentative for den berømte JAGUAR V12 motor.
De første år syntes mange at det ikke lignede en rigtig JAGUAR, men man fandt hurtigt ud af, at det var den mest velkørende JAGUAR havde bygget.
De sidste modeller vil uden tvivl overgå i en række af klassikere.
JAGUAR XJ-6/XJ-8/XJ-R (1969 -)
Denne unikke 4-dørs Saloon er for de fleste forbilledet for en rigtig JAGUAR: smukt forarbejdet læder, masser af træ samt en næsten uudtømmelig udstyrsliste på de nyere modeller.
Vort kongehus har i alle årene altid haft flere modeller af denne flotte JAGUAR.
XJ-R modellen med kompressor er en af de hurtigste Saloons, som overhovedet findes.
Daimler
Daimler navnet overtog JAGUAR Cars i 1960´erne. Navnet stammer fra en tysk karrosserimand, som opbyggede en eksklusiv fabrik i England, men måtte bukke under i slutningen af 50´erne.
I dag er Daimler en ren og skær udstyrsmodel, altså absolut topmodellen, men teknisk og karrosseri mæssigt fuldstændig identisk med XJ Saloon serien ovenfor.
JAGUAR XK-8 (1997 -)
JAGUAR XK-8 blev af italienerne kåret som intet mindre end verdens smukkeste sportsvogn! Den har også på vore breddegrader overgået alle forventninger i popularitet.
Vi har solgt dem i stort antal, og sørger så vidt muligt altid at have både Cabriolet og Coup på lager.
JAGUAR S-Type
Det lykkedes JAGUAR at designe en moderne bil med klassiske linier, som leder tanken hen på den legendariske og skulpturelle MK II.
Ingen anden bil i denne prisklasse byder på så meget udstyr, komfort og køreglæde.
Original udgaven af den her viste face-liftede S-type har 400 HK, og er dermed den hurtigste saloon JAGUAR har bygget.
Vi har altid et bredt udvalg af denne model.
FDM's medlemsblad MOTOR bragte i februar 2005 en artikel om JAGUAR, hvor man bl. a. kunne læse følgende (citat):
Forelsk dig i en Jaguar fra efter 1994 og få en klassebil, som hverken ruster eller går i stå.
Jaguar XJ 1968-2003
Da XJ blev præsenteret i 1968 fik den hurtigt ryet "Den mest velkørende og velbyggede salooncar, verden endnu havde set." Vælger du en model fra 1994 og frem, er Jaguaren velkørende, rustbeskyttet og billig at holde. Og som altid for ældre biler: Tidligere ejeres nidkærhed betyder mere for bilens stand end årgang og kilometertal.
Den første XJ Serie forblev i bund og grund uændret fra 1968 og til 1986. Den blev på Jaguar-facon kaldt 1, 2 og 3. Serie 1 er i dag et samlerobjekt, serie 2 ikke til at opdrive, ..... En ny 4,2-motor kan lægges i for 40.000 kr.
Sliddelene hører til i den absolut billige ende - så længe du holder dig fra en 12-cylindermodel, hvor især motoren er uhyggeligt dyr at reparere - og omtrent lige så benzinforbrugende som tre nye biler. Går du efter modellen, som dukkede op i 1986 og internt blev kaldt XJ40, volder mekanikken sjældent problemer.
Fra 1990 fik Jaguar nogenlunde styr på det med rusten, og den nye 3,6- og 4,0-motor var driftsikkerheden selv. En velholdt og rust-istandsat seks-cylindret XJ fra omkring 1990 fås for omkring 175.000 kr. Er du villig til at give lidt mere, bør du se på de smukke XJ-modeller, som blev fremstillet fra 1994 til 2003. Det er en helt igennem moderne bil uden særlige skavanker. Et velholdt eksemplar fra omrking midten af 1990erne koster ca. 300.000 kr. med 216 hk og alt i luksusudstyr - og det er næsten billigt for en bil af den kaliber. Skal det være vildt, fås den sportslige kompressormodel med 321 hk til omkring 400.000 kr. Den er hurtig og ikke dyrere at holde i gang end de svagere modeller.
Udnyt vor 30 års erfaring med import af biler fra udlandet og undgå alle faldgruber.
For eksempel bør du aldrig betale eller overføre penge conto på en bil du ikke har set. Hvis en bil i udlandet er finansieret, har ejeren ikke den originale registreringsattest.
Vi sikrer at alle formaliteter er i orden, samt at bilens udstyr og historie stemmer overens med det oplyste. Hvis det er en JAGUAR, kan vor computer fortælle alt om bilens historie, byggeår, udstyr samt servicehistorie. For et mindre honorar er vor mand på stedet, og hjemtager bilen efter at have sikret sig, at alt er i orden.
Herefter kan vi, hvis det ønskes, være behjælpelig med at få bilen til toldsyn i Danmark.
Endelig kan vi - måske som det vigtigste - hjælpe dig med at sikre, at du betaler den rigtige registrerings afgift til Toldvæsenet. Det er ikke unormalt, at Toldvæsenet opkræver afgift ud fra en værdi op til 5 gange bilens pris i udlandet.